onsdag den 23. maj 2012

Indvielse af Multipladsen den 9. juni kl. 15

Alle er velkomne til at deltage i indvielsen af Multipladsen i Ildved lørdag den 9. juni.

Vi har sendt invitationer ud til sponsorerne og til alle de lokale foreninger. Vi har fået tilsagn om at Morten Kritensen, næstformand i Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati, Vejle Kommune byder velkommen. Vi får også besøg af Rose Henriksen fra Friluftrådet, som er en af vores sponsorer.

Efter de indledende taler klippes det røde bånd af repræsentanter for tre generationer. Samtidig repræsenterer de også dem der har boet i byen længe, tilflytterne og dem der bor udenfor bygrænsen. Alt det for at tegne et billede af pladsens ejere og brugere.

I løbet af åbningen byder vi på:

Kage og boblevand så længe lager haves! Orkestret JazzMood fra Vejle underholder med swingende og livlig jazzmusik. På pladsen vil spejderne lave mad over bål. Der spilles petanque og hoppes i hoppeborg. Vi afprøver de flotte fitnessredskaber.

Efter den officielle fest er der fællesspisning for byens folk med medbragt mad. Vi tænder op i grillen. Der er mulighed for at købe fadøl, sodavand og kaffe.

Vi håber at byens borgere vil hejse deres flag i anledningen af indvielsen, så byen kan se så festlig ud som overhovedet muligt!

Som afslutning på dagen er alle deltagere velkomne til at overnatte på pladsen eller i det nye shelter.

Indlæg opdateret 7. juni 2012.

Tour d'Ildved

Dejlig cykeltur fra Multiplads til Multiplads med flotte præsationer undervejs! Næste etape afholdes i september.

onsdag den 9. maj 2012

Vi cykler ud i det blå!

Vi mødes på Multipladsen søndag den 20. maj kl. 10 og cykler i samlet flok ud af Norgesvej. For enden af den kan du vælge mellem den lange over Hvolgårdsvej (8 km) eller den korte over Vindelevvej (5 km).