lørdag den 24. september 2011

Multiplads Ildved er godt på vej!

Se billeder fra weekenden 17. til 18. september hvor hele landsbyen gav en hånd med! Det var en fantastisk oplevelse - selv ikke regnen kunne tage modet fra os! Klik på billedet og se diasshowet.
Multiplads Ildved 2011

onsdag den 3. august 2011

Multiplads i Ildved

Nu er finansieringen hjemme til vores Multiplads i Ildved. Vi har fået tilskud fra:
Fonden af Sandvad Sognegaard
Friluftsrådet
Ildved Jord og Kloak ved Palle Lund
Jelling Sparekasses Fond
Lokalavisen Jelling / Vejle Vest
Lokale- & Anlægsfonden
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Erhverv
Nordea-fonden
Vejle Kommune
Vi mødes lørdag og søndag den 17. og 18. september og bygger Multipladsen i fællesskab.

mandag den 20. juni 2011

Skt Hans

Igen i år holder vi Skt. Hans sammen i kildeparken - vi håber på godt vejr Der er båltale kl. 19.30 - bagefter tænder vi bålet.

fredag den 6. maj 2011

tirsdag den 5. april 2011

Landsbyatlas for ildved

Vejle Kommune har lavet et landsbyatlas for Ildved. Det er en kortlægning af kulturmiljøet i Ildved. Som debatoplæg til tillæg til Kommuneplanen er 43 landsbyer i kommunen blevet kortlagt. Så snart det er muligt kommer der et link til afsnittet om Ildved på siden her! I øvrigt samlede vi mellem 12 og 15 poser skrald - der er stadig noget at komme efter.

søndag den 27. marts 2011

Vi samler skrald!

På søndag den 3. april samler vi skrald igen, så vi kan holde Ildved og omegn fin og ren. Vi samles kl. 10 til morgenkaffe - derefter fordeler vi ruterne mellem os. Vel mødt!

søndag den 6. marts 2011

Tilsagn om LAG-midler!

Ildved Borgerforening har gennem de seneste måneder arbejdet med at søge fonde og midler til at omdanne Ildved Legeplads/Kildeparken til en ”Multiplads for alle generationer i Ildved”.

Målet med projektet er at skabe et samlingssted for alle byens borgere, og etablere en udfordrende legeplads for børn i alle aldersgrupper. Vi har bl.a. søgt midler ved LAG Vejle og Friluftsrådet. Vi har indtil videre fået tilsagn om dele af finansieringen fra LAG.

Vi vil undervejs informere jer om processen her på Ildveds hjemmesid, i Ildved byavis, og ved forskellige arrangementer i byen i løbet af året. Såfremt økonomien falder på plads, regner vi med at begynde renoveringen i sommeren/efteråret 2011.

søndag den 27. februar 2011

Ny formand i Ildved!

På det seneste møde konstituerede bestyrelsen sig som følger:

Formand: Heinz
Næsteformand: Asger
Projektansvarlig: Anders
Kasserer: Betina
Sekretær: Judith
Redaktør: Lisbeth
Teknisk ansvarlig: Henrik
Trykker: Rob
Handyman: Nils

2011 bliver et spændende år med gode arrangementer og forhåbentlig påbegynder vi forvandlingen af Kildeparken. I hører nærmere i den kommende byavis.

mandag den 7. februar 2011

Ny bestyrelse i Ildved Borgerforening

Ved generalforsamlingen blev følgende valgt:
Lisbeth Wormstrup, Anders Würtz Rudolf, Rob Webber og Asger Mols.

Som suppleanter blev Morten Tobiasen, Anne Sofie Mols og Michael Juul Therkelsen valgt.

I forvejen sidder Heinz Steensgaard, Henrik Ljungberg, Nils Knøsgaard og Judith Benz Therkelsen i bestyrelsen.

Bestyrelsen er godt i gang med søge LAG-midler og private fonde om midler til etablering af en ny multiplads på vores gamle legeplads, så den bliver et langt mere attraktivt sted for flere borgere. Det arbejde fortsætter i 2011.

Bestyrelsen konstituerer sig 21. februar.

lørdag den 22. januar 2011

Generalforsamling

2. februar 2011 er der geralforsamling i Ildved Borgerforening. Det foregår kl. 19.30 hos Asger Mols. 3 bestyrelsesmedlemmer og 4 suppleanter er på valg. Vel mødt!